Skiveegnens Radikale

Grundlovsmøder

Skiveegnens Radikale

Grundlovstale den 5. juni 2011 – Traktørstedet Borgen

af Ditte Staun, gruppeformand for den radikale byrådsgruppe

Ikke mange politikere taler om grundloven på Grundlovsdag. Måske er det fordi, man synes det bliver trivielt at hylde den korte sag år efter år. Eller også er det fordi, man alene ser Grundlovsdag som en mulighed for at komme med sine partipolitiske budskaber. Ikke mindst i et valgår.

Og det er forståeligt nok.

Jeg er heller ikke fortaler for, at man mere eller mindre slavisk hylder hele Grundloven eller vælger en ynglingsparagraf eller flere at hylde. Men der ER grund til at tale om grundloven på Grundlovsdag. Rigtig mange gode grunde, som både har relevans for lokalpolitik og national partipolitik

I udgangspunktet er Grundloven en meget holdbar dame. Et godt grundlag for vores folkestyre, vores demokrati, som er ændret et par gange, men i sin substans er bevaret - og ikke ændret de sidste knap 60 år.

På trods af det noget gammeldags sprog om ”Kongen” og udtryk som ”ingensinde”, er Danmarks Riges Grundlov hverken grundlæggende utidssvarende eller kontroversiel. Og netop derfor står den ofte i baggrunden - også på Grundlovsdag. Ikke fordi den er irrelevant, men simpelthen fordi vi tager vores fælles grundlag for givet.

Når det så er sagt, så har vi radikale aldrig været bange for at påpege, hvor der kunne ske forbedringer. Vi har påpeget, at menneskerettighederne kunne stå stærkere som fundamentale og ukrænkelige ved at skrive dem ind i vores grundlov. Vi har haft fokus på monarkiets rolle, kirkens status i Grundloven og øget anvendelse af folkeafstemninger. Den radikale stemme har ofte talt højst i for ændringsforslag, som kunne tjene til at øge folkestyret.
I den aktuelle situation med et valg rundt om hjørnet og en VKO regering, som har strammet grebet om det enkelte menneske og kommunerne, vil jeg alligevel på denne grundlovsdag, hive én paragraf i Grundloven frem, som langsomt men sikkert er blevet ændret i sin fortolkning af netop VKO i uskøn forening.
Det er paragraf 82 – den der handler om det kommunale selvstyre. Og ja, den er åben for en vis fortolkning for der står bare, at ”Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov”. Siden 1850´erne med den første grundlov er det det at have ret til selvstændigt at styre blevet fortolket som en høj grad af de facto selvstyre. Staten havde sine anliggender, kommunerne og sognene deres. Det har konkret betydet, at der har udviklet sig en vis konsensus i befolkningen om, at godt nok kan staten via lovgivningen lægge visse begrænsninger på kommunernes ret til skatteudskrivning og låntagning, men reelt er der blevet udviklet et udstrakt selvstyre, der har udgjort en hjørnesten i det danske samfunds modernisering og demokratisering. Og den udvikling og fortolkning har der været bred opbakning til.
Men paragraf 82 er en løfteparagraf og sikrer ikke det kommunale selvstyre fuldt ud. Det er svært at få efterprøvet ved domstolene, om den er overholdt. For hvornår er staten og Folketinget gået for vidt i sin ordning af det lokale styre ved lov?
Det er ikke tilfældigt at diskussionen om statens indblanding i kommunernes anliggender har forplantet sig helt ind i ikke mindst det engang så liberale og decentralistiske Venstre. For der er i KVO´s alt for lange regeringstid opstået en politisk kultur, hvor folketingspolitikere ikke bare diskuterer kommunalpolitik, men også fører kommunalpolitik gennem love og igennem puljer og tilskud. Ofte kan en enkeltsag i Folketinget få landspolitikerne til at lovgive inden for områder, der ellers er kommunernes eller ansvar.
Vi oplever som lokalpolitikere detailstyringen blandt meget andet på folkeskolens område, socialområdet og på skattestoppet.
Ensretningen og de mange hindringer for fleksibilitet, betyder reelt at man fjerne en stor portion folkestyre. Borgerne får simpelthen mindre ud af deres stemme. Et klart symptom på dette er stemmeprocenten til kommunalvalg. Det betyder også, at udviklingen sættes tilbage. Dels fordi vi ikke i så høj grad kan tilpasse beslutningerne til netop vores lokale forhold. Dels ved, at man mindsker mulighederne for at lære af hinanden – kommunerne i mellem. Vi skal jo gøre tingene ens. Styringen gør det også mindre attraktiv at arbejde i på de offentlige institutioner, som er ramt. Der er for meget kontrol, bureaukrati og for lidt frihed.
Vi arbejder naturligvis i Radikale for at ændre på dette. Og det gør man bedst ved at stemme på os – nærmere bestemt på Andreas – her til efteråret. Det er nemlig en sikker stemme på tillid og plads til forskellighed
Spørgsmålet er, om vi også skal arbejde aktivt for at grundloven i højere grad sikrer det lokale selvstyre. Jeg mener, man skal være varsom med grundlovsændringer. Grundloven er og skal være grundlaget og ikke genstand for politiseren.
Til gengæld kunne vi godt trænge til en debat om netop kommunernes ret til selvstændigt at styre deres anliggender. Sådan at balancen genoprettes. For selvom paragraf 82 er en løfteparagraf og et udtryk for et kompromis, så giver ordlyden altså kommunerne selvstyre, og der må være en grænse for, hvor meget politikere, der SKAL overholde grundloven, kan udvandet kommunernes grundlovssikrede ret til selvstændighed.
Vi har naturligvis frihedsgrader og muligheder i dag og i Skive Kommune. Vi har f.eks. retten til undergrunden i dét område, hvor vi kan udnytte det varme vand i undergrunden til billig varme til glæde for borgere og erhvervsliv. Så må vi bare kæmpe for at der ikke kommer afgifter på geotermi. Men uanset det skulle ske, er det stadig en vedvarende energikilde, som kan være med til at gøre Skive Kommune CO2neutral og ikke mindst gøre os mere selvforsynende med netop ren og billig energi. På TEKE-udvalgets netop overståede tur til Island lærte vi meget om, hvordan også 65-70 grader varmt vand kan udnyttes – også til turistformål. Det gælder Blå Lagune og det gælder energiturisme til varmeværkerne. Noget der falder i god tråd med vores tiltag om Energisafari for erhvervsturister, vi har sat i værk sammen med Samsø. Vi kan altså ikke alene bruge den billige varme til private og virksomheder men også få en masse ekstra ud af varmen. Som én af islændingene beskrev det, så sidder vi oven på en oliekilde.. Bare uden svineriet og andre ulemper.

Vi kan naturligvis gøre en del og det giver stadig mening at tage de rigtige beslutninger for kommunerne. Men balancen er skæv og en ny og bedre balance mellem Chritiansborg og kommuner. Hvad skal vi bruge den til? Jo vi ville genindføre tilliden til folkeskolelærerne, til SOSU assistenterne, den ledige og til kommunalpolitikerne. Vi vil give det større mening at skifte lokalpolitikerne ud for at få en anden politik. Vi skal gøre det muligt at lære af hinanden kommunerne og tillade at nogle går foran – eller bare i en anden retning. Og vi starter med at stemme på Liste B og Andreas.

Tak fordi I lyttede og hav en fortsat god solbeskinnet Grundlovsdag!

Grundlovstale den 5. juni 2010 – Traktørstedet

Ditte Staun

Danmark har ikke en nationaldag. Vi er vel en for gammel nation til helt at kunne sige, hvornår Danmark blev til.
Grundlovsdag er det tætteste, vi kommer på en nationaldag – én fælles dag, hvor vi fejrer det danske folkestyre. Grundloven er jo rammen for vores folkestyre. Indrømmet! Den kunne godt trænge til en sproglig opdatering. Men i bund og grund har den vist sig at være en langtidsholdbar, kortfattet og lige på tekst, som er vigtig at kende og vigtig at fejre ikke mindst, fordi den slår fast, at dette lands øverste myndighed er folket.
Det er den danske statsborger uanset køn, hudfarve eller nationalitet, der bestemmer, hvem der forvalter og repræsentere den magt, som udgår fra folket. Hvem der skal på tinge. Hvem der skal i Folketinget.
Snart er det igen tid til at vælge 179 mere eller mindre nye medlemmer af Folketinget. Og alt tyder på, at store dele af befolkningen virkelig higer efter at bruge deres grundlovssikrede ret til at lufte gevaldigt ud på Christiansborg.
Det er også tiltrængt. Behovet for luftforandring efter snart 10 år med Fogh-Løkke-Kjærsgaard styre er til at få øje på. Så meget til at få øje på, at meningsmålingerne kun peger i én helt entydig retning: På regeringsskrifte.
Men før vi glæder os for meget over den klare tendens, er der som radikal grund til at tænde nogle advarselslamper. For det første, fordi det i højere grad er regeringen og DF, der har gjort sig selv upopulære i højere grad end, det er oppositionen, der står som et lysende alternativ med de rigtige svar på de udfordringer, vi står over for. For det andet, skal vi radikale gøre os helt klart, at vi skal ind i kampen. S og SF kan nemlig vise sig at kunne undvære os – både som regeringspartner og som støtteparti. Hvis det skulle ske, har vi kørt partiet helt ud på et sidespor – helt uden for indflydelse – og det i en tid hvor der for alvor er brug for den radikale reformkurs. Problemet med Helle og Willy er nemlig præcist som for den anden blok, at de ikke tør tage ordentlig fat. Fair forandring skaber slet ikke tilstrækkelig forandring, og regeringens såkaldte genopretningsplanen retter ikke for alvor op, men er en lappeløsning, der afvikler og skævvrider. Ikke mindst de åbenlyse slag til de svageste udlændinge og nydanskere er helt hen i hampen: Nedsættelse af ulandsbistanden, loft på børnechecken og selvbetalt tolkning er endnu et udtryk for DFs alt for store indflydelse og fortsatte korstog mod alle, der ikke holder sig omkring 1,8 barn og ikke taler dansk til UG.
I valget mellem S og SFs halve løsninger og regeringens forfejlede politik, burde der være en gylden mulighed for radikale at vise den tredje vej. Reformvejen er den rigtige, fordi de halve løsninger truer velfærden, når ingen ved hvor pengene til de fremtidige udgifter skal komme fra. For Radikale Venstre er der ingen tabuer i arbejdet med at genopbygge økonomien. Vi peger på de løsninger, der virker. Den radikale genopbygningsplan rummer omfattende reformer, der styrker økonomien med ca. 36 mia. kr. i 2015 og samtidig afsætter ekstra penge til kerneopgaverne i kommunerne. Det kræver mod at gøre op med systemer, vi tager for givet. De ordninger, vi efterhånden som de bliver en del af Velfærdsdanmark, kommer til at anse som rettigheder.
Men faktum er, at vi bliver færre, der skal tage os af flere. Det ser ikke sådan ud lige nu pga. krisen, men raske og rørige personer på 60 plus, bliver nødt til at tage et nap med fremover. Efterlønnen blev indført i en tid, hvor problemet var det modsatte af i dag, og der er ikke noget forgjort i at aftrappe ordningen gradvist. En nedtrapning af efterlønsordningen over 10 år vil alene give en besparelse på over 10 mia. kr. Regelforenkling, rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og en håndholdt beskæftigelsesindsats med udgangspunkt i det enkelte menneske, er nogle af de andre dele af den radikale plan, som jo har til formål at sikre en sund økonomi, så kerneydelserne i børnehaverne, i skolerne og på sygehusene kan bestå – og så vi kan sikre en fortsat udvikling. Et samfund der ikke udvikler sig, afvikler sig selv. Derfor er det vigtigt, at en genopretningsplan giver råderum til udvikling. I stedet for VKOs besparelser på forskning og uddannelse, skal vi netop investere i fremtiden og sikre, at Danmark er helt med fremme på forskning og uddannelse – også uddannelse til arbejdsløse. Vi skal have en fremtidssikret energipolitik ikke alene for klimaet og miljøet skyld, men også af hensyn til forsyningssikkerheden, konkurrenceevnen og erhvervslivet. Og så skal vi have et Danmark i balance, hvor vi går fra almisser til at ændre rammebetingelserne for kommunerne, så vi kan udnytte alle de styrker, ressourcer og potentialer, som hver kommune, hver egn har.
Den radikale reformvej burde have en gylden og lysende fremtid for sig, men det kræver en enorm indsats for at gøre det tydeligt for flere, at reformer ikke alene er nødvendige, men også vil skabe udvikling og fremtidssikre velfærden. Lige nu opfattes oppositionen som S og SF; ikke mange regner med Radikale Venstre. Ikke mange kender vores løsninger og kan se, præcist hvorfor og hvordan, vi kan gøre en forskel. Her er en opgave foran os, som skal løses inden næste valg. Det er en stor udfordring, men der er brug for radikale, og det skal vi simpelthen vise. Der er brug for radikale – også fra Skive – på Christiansborg. Politik er foranderligt og selvom meningsmålingerne og valgteknikken lige nu tilsiger, at der ikke er et mandat, kan det nå at ændre sig mange gange, inden valget. Men det kræver, at vi kæmper for radikale værdier, radikal politik og for en plads til Andreas på Christiansborg - i tale og på skrift. I aviser, på nettet, på arbejdspladsen og over hækken – hele vejen frem mod valget.
I Skive kommune er der også brug for radikale stemmer. Ikke blot til at sikre et flertal bag en borgmester, men endnu vigtigere til at sætte radikale fingeraftryk på politikken. Ikke mindst i sparetider, er det vigtigt med radikale stemmer. Vi vil nemlig sikre balance mellem på den ene side at skulle spare og på den anden side hverken at spare socialt skævt eller gå i stå. Faktisk er vi ikke så dårligt stillet som mange andre kommuner. Godt nok er vi ikke en rig kommune, men vi har styr på vores budgetter og skal ikke finde 100 mio. kr., 150 mio. kr. eller 200 mio. kr., som en del andre kommuner. Vi skal ikke åbne 2009-budgettet, fordi vi har ført en fornuftig økonomisk politik. Men vi skal finde 50 mio. kr. og dem skal vi finde klogt og modig. Ligesom vi gør på landsplan. Og lige som på landsplan skal vi i byrådet finde frem til et katalog på mere end de 50 mio. kr., så vi hele tiden skaber rum for udvikling.
Også i Skive kommune skal vi finde ud af, hvad vi skal leve af i fremtiden. Vi skal satse på vores beliggenhed ved Limfjorden og på vores unikke position på energiområdet med masser af vind og et badekar med 70 grader varmt vand - lige her under Rødding. Vi har mange og samarbejde uddannelsesinstitutioner, og vi skal hele tiden tænke på gode rammer for vores erhvervsliv. Vi kan alt, hvis vi står sammen og skal huske, at vi har Danmarksrekord i antal iværksættere, der klarer skærerne – også efter 2, 3, 5 år, i antal musikskoleelever pr. indbyggere, i antal km kyststrækning, i foreningsliv og ildsjæle. Vi bor ikke i udkanten, vi bor i centrum – centrum af Danmarks hovedland og centrum af vores eget liv.
Vores fælles slogan er ”Skive – vi gør det”. Vi burde lave det om til ”Skive – vi gør det sammen”. Området her med den udvikling Borgen er inde i, Æblets by med de 10.000 æbletræer og lige så mange aktiviteter, kulturhallen, studene, søen, stierne, fjorden, strandene er eksempel på, at når mennesker går sammen i dialog og samarbejde, kan drømme, visioner og planer blive til virkelighed – og til tilflytning og arbejdspladser. Det er helt i Grundlovens ånd, at vi – befolkningen – indbyggerne i Skive Kommune - beslutter os for at ændre på tingene, på vilkårene for vores liv og fremtid. Og så gør det - sammen.
Tak fordi I lyttede og hav en fortsat god solbeskinnet Grundlovsdag!