Skive, den 13. november 2001 Sundhed og balanceSundhed og balance.
Det er det - det hele handler om. Til kommunalvalget. Til amtsrådsvalget. Og til
folketingsvalget. En sund sjæl i et
sundt legeme i sunde omgivelser. Udover en sund kultur, en sund økonomi og et sundt
demokrati må målet være et sundt miljø. Et sundt miljø, hvor samvittigheden er i
orden i forhold til det vi putter i munden - og den natur, vi omgiver os med. Både af
hensyn til os selv, hinanden og vore efterkommere. Det handler om bæredygtighed. Det
handler om levedygtighed. Og om anstændighed. Hvis vi både skal
sikre et sundt miljø, et sundt demokrati, en
sund kultur og en sund økonomi - så skal ingen af fløjene have lov at bestemme - alene.
Hverken i byråd, amtsråd eller i folketinget. De radikale har skiftet side af og til. Og
det er netop pointen i et sundt demokrati, en sund økonomi og hvis man skal have en sund
kultur og et sundt miljø. Der er behov for forskellige initiativer til forskellige
tidspunkter. Det er sagen der
afgør samarbejdet - ikke samarbejdspartneren. Tingene er ikke ligegyldige og ideologierne
er ikke døde, men ingen af dem kan bære vand alene. Den balance, der er mellem
ideologierne i et socialliberalt grundsyn er det afgørende. Derfor er jeg radikal. Godt valg! Byråds-og
amtsrådskandidat (Rad.V) Preben Kjærulff Lærkevej 23 7800 Skive |