I kravene til bl.a. skolebyggeri er der fastsat bestemmelser om såvel gulvareal som rumindhold. Det er der, fordi disse forhold har afgørende betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Imidlertid går udviklingen i retning af behov for lokaler af forskellig størrelse. Spørgsmål om pladsforhold kan således ikke alene vurderes ud fra almindelige klasselokalers areal- og rumstørrelse. Der er behov for større lokaler til årgangsundervisning og tværfaglige aktiviteter på tværs af klasse- og alderstrin, og der er behov for mindre lokaler til hold- og gruppeundervisning.

Man kan spørge, om der er behov for landsdækkende mindstekrav til disponibel areal pr. elev. Det er min opfattelse, at de gældende byggeregulativer er tilstrækkelige, hvad angår pladskrav til folkeskolens undervisning.

I disse år øges klassekvotienten i landets skoler. Der er derfor grund til at være opmærksom på, at er elevtallet i en klasse på 25-28, er der for lidt plads i mange af skolernes lokaler.

Der skal arbejdes hen imod at ændre skolernes lokalestruktur, så der bliver mulighed for i højere grad at praktisere de undervisnings- og arbejdsformer, der er omtalt i folkeskoleloven.

En klasses elevsammensætning er af stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Der forekommer klasser med mange elever, hvor elevernes udbytte af undervisningen er tilfredsstillende eller endda optimal. Og der er klasser med få elever, hvor elevernes udbytte af undervisningen ikke er tilfredsstillende.

Det er således den enkelte klasses karakteristik, der bør danne grundlag for vurderingen af ressourceforbruget.

Hvis lokaleforholdene i øvrigt er i orden, er det efter min opfattelse mindre interessant, hvor mange elever der er i klassen. Derimod er det vigtigt, at der arbejdes for etablering af undervisningsvilkår, der respekterer den enkelte klasses sammensætning. Til sådanne vilkår hører bl.a. muligheden for holddannelse.

Sådan som vi har ’skruet’ samfundet (verden) sammen, er det blevet vigtigt og nødvendigt, at eleverne har adgang til at benytte pc’ere. Antallet af pc’ere og adgang til internettet er af stor betydning for udbyttet af undervisningen. Specielt i en tid med knaphed på undervisningsmidler (bøger m.m.) er internettet en vigtig vej at hente viden. Behovet kommer tydeligt til udtryk i elevernes projektarbejde.

Det er min opfattelse, at mindstekrav, hvad angår antallet af pc’ere, ikke i sig selv er en garanti for tilstedeværelsen af kvalitet i undervisningen. Derimod er vejledninger og IT-læseplaner, hvor den enkelte skole kan hente inspiration til videreudvikling af eget niveau, at foretrække.

Det vil være fint med 5 elever pr. pc’er, men p.t. vil det lokalt være i orden med 6-10 elever pr. pc’er.

Hensynet til den ’fælles folkeskole’ betyder, at der skal være et mindstekrav til antallet af undervisningstimer i skolens fag. Dansk og matematik indtager en særlig plads, men også øvrige fag skal have et mindstekrav. Elever i Skive og Skælskør skal have samme vilkår. Med udsendelsen af undervisningsministeriets ’klare mål’ er behovet for et mindstekrav til fagenes timetal yderligere understreget. Der skal være tale om et årstimetal i fagene, og det skal være så stort, at det foruden at sikre fagenes kærnestof også rummer mulighed for en bredere orientering indenfor fagene.

Kvaliteten af skolebøger og andre undervisningsmaterialer har betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Imidlertid er kvalitet et begreb, hvis indhold står i forhold til elevgruppe, underviser og lokale forhold. Der kan derfor ikke være tale om fælles mindstekrav til kvaliteten af skolebøger og andre undervisningsmaterialer. Skolens undervisere, ledelse og skolebestyrelse skal i henhold til gældende bestemmelser foretage deres valg af undervisningsmaterialer.

Kvaliteten af rengøringen på skolen er af afgørende betydning for skolens sundheds- og sikkerhedsforhold. Æstetikken på en skole er betinget af en god standard i renholdelsen af skolen. Rengøring og skolens udseende i øvrigt er vigtige elementer i skolens undervisningsmiljø, og miljøet betyder meget for elevernes og personalets trivsel. Jo bedre trivsel, jo større udbytte af undervisningen.

Renholdelse og rengøring er en fælles opgave for elever og personale. Rengøringspersonalet skal forestå rengøring og elever og personale skal medvirke i oprydning og renholdelse af skolen. Der skal derfor ikke arbejdes ud fra landsdækkende mindstekrav til rengøring, men ud fra de aftaler der indgås på den enkelte skole.

Skolens økonomi er til debat. Der er gennemført rationaliseringer, men nye fordringer til undervisningsformer, lokalindretning og udstyr betyder øget behov for investeringer i skolen. Som situationen er i Skives skolevæsen lige nu (september 2001), er det nødvendigt med øgede bevillinger til skolevæsenet.

Undervisning og opdragelse er to sider af samme sag. Det er almindelig kendt, at opløsning og ændring af normer har medført betydelig usikkerhed i og om opdragelsen. Skolen må nødvendigvis interessere sig for normer og holdninger i opdragelsen for at kunne løse sin undervisende opgave.

Med baggrund i arbejdet med at indkredse og tydeliggøre værdier skal skolen møde forældrene med forventninger om, at man i hjemmene har medvirket til at gøre eleverne undervisningsparate. Det vil sige, at eleverne skal møde til tiden, kunne følge anvisninger, vise hensyn til andre elever og til voksne, have lavet hjemmearbejde, aflevere opgaver til tiden m.m. Skolen skal desuden bestræbe sig for at skabe en så høj grad af tryghed, at forældre i en stadig dialog med hinanden og med skolens personale formår at give udtryk for deres forventninger til skolen.

Der skal i skolen være resourcer til vikarer og pauserumsfunktion. Det beror på et skøn i den enkelte situation, om det er hensigtsmæssigt at elever i 6.-10. årgang får fri i ydertimer – i stedet for at have vikar. For elever i 0.-5. årgang skal skolen sørge for vikar eller henvise klassen til at benytte pauselokale.

Skive, den 30. august 2001.

Martin Bach-Vilhelmsen