Skive, den 30. april 2002

Skole og bureaukrati

Vi kom ud af april med en vældig salut, affyret af degnen i Resen under overskriften ”Så må der ske noget!” Fra vore mange år i skolevæsenet i Skive er jeg bekendt med Carl Eriksens forfriskende debatform. Det forekommer mig, at der er noget vredladent i den tidligere skoleleders seneste læserbrev.

Carl Eriksen har lyttet til skolesnak og fået opfattelsen af, at skolerne savner opbakning fra de administrative chefer, at der holdes for mange møder og at der sendes for mange papirer ud til skolerne. Også lærernes og kommunernes foreninger må holde for. De bebrejdes, at de opretholder et minutberegningssystem, som begrænser ”vor livsånde”.

Kære Carl.

Det er rigtigt, at skolernes medarbejdere skal være helt og fuldt til stede i undervisning og samvær med eleverne. Lærere, pædagoger og ledere skal vide, at vi godt ved, at deres arbejde er så vigtigt, at det næppe kan udtrykkes tydeligt nok.

Blandt de mange papirer, du taler om, kan du også finde kommunens skolepolitik. I den kan du bl.a. læse om de visioner og pædagogiske indsatsområder, som skolerne må gøre brug af for at genvinde forståelsen af og respekten for de normer og værdier, som i alt for høj grad er gået tabt i den periode, du og jeg havde ansvaret for hver vores skole.

Jeg ved, at vi begge mener, at vi i vores tid gjorde, hvad vi kunne for at fastholde opmærksomheden om det, der nærer og udvikler i undervisning og opvækst. Imidlertid betyder det ”at være til stede i sin tid”, som du ofte udtrykker det, at vi på godt og mindre godt er afhængige af det, der præger tiden.

Jeg tror, vi skal være optimister. Lærerne arbejder fra august i en ny aftale, der begrænser ”minuttælleriet” og giver den enkelte lærer større selvstændighed. Med et kritisk øje på det med møderne vil der ikke blive kaldt sammen med mindre, det er nødvendigt. De administrative chefer har været med til at udvikle et decentralt system, som indebærer en stor tilbageholdenhed med hensyn til henvendelser til skolerne. Men jeg er sikker på, at de samme ”chefer” gerne vil inspirere og skabe arbejdsglæde.

Jeg håber, du læste Henning Borup Svendsens læserbrev om ”En god folkeskole”. Det var en opfordring til at glæde sig over det gode arbejde, der udføres i skolen. Og så blev der advaret mod tendensen til at kritisere folkeskolen.

Skolebestyrelserne begyndte  pr. 1. april deres 4-årige valgperiode. Jeg er overbevist om, at skolebestyrelserne vil værne om hver deres skole og medvirke til, at den enkelte skole imødekommer elevernes, forældrenes og personalets – og samfundets berettigede forventninger om en god skole.

Martin Bach-Vilhelmsen.

Egerishave 3, Skive.