Skive, den 16. november 2001 Integration
i kommunen
Integrationspolitikken
fylder meget i valgkampen, mærker man, hvilket ikke er mærkeligt. Oplevelsen har
rabiate muslimers møde i København forleden har ikke gjort det nemmere for de mange
"almindelige" indvandrere, som ville give meget for at blive accepteret som
ligeværdige mennesker i det danske samfund. De rabiate tager vi alle afstand fra - uanset
i hvilken retning de vender - men et eller andet sted viser det os, at integrationen ikke
lykkes alle steder. At integration også
lykkes - at man kan være muslim med nutidige værdier ser vi sjældent omtalt. Lad os få
derfor få et mere konstruktivt billede af nydanskernes situation. Kommunens rolle i
integrationen er at være med til at skabe kontakt - både til arbejdsmarkedet, til
danske familier og til fritids- og kulturlivet i kommunen. Kun gennem kontakt øges
forståelsen for fundamentale danske værdier og åbenheden for andres traditioner. De
fleste er bange for fundamentalister - mange
flygtninge er flygtet netop fra sådanne - men endnu flere er imødekommende overfor
nydanskere, som de har lært at kende og har
fået noget til fælles med. Venlig hilsen Preben Kjærulff By- og
amtsrådskandidat (Rad.V.) Lærkevej 23 7800 Skive |