Sidst i marts 2001 blev højhus-projektet fra Ramvad og Thomsen fremlagt for Skive byråd. Ifølge Skive Folkeblad var det holdningen hos flere politikere, at projektet vil gøre op med "janteloven", "landsbykulturen" og provinsialismen. Et højhus placeret midt i byen ville give byen et pift og lidt puls – byen ville kunne markere sig og tilbyde noget andet end det, som man alligevel ikke kunne få – gamle, flotte dekorative bygningsmiljøer, som vi kender det fra andre gamle købstæder.

Man må sige, at projektet kunne fortolkes sådan og byen kunne måske synes at få lidt mere "potens", og man kan opfatte højhuse som en smart måde at løse både kravet om en højere bygningsprocent på (hvilket kan være afgørende for at få solgt arealet) og kravet om at være moderne. Men hvis dette er målet, så må der findes en mere fornuftig og harmonisk måde at skabe dette på. I forhold til de visualiseringer, der er vist på biblioteket og i folderen, er det tydeligt, at et højhus vil være usammenhængende med byens profil. Der er samtidig heller ikke noget fra lignende eksempler i andre byer, der tyder på at højhuse imellem lavt, traditionelt bykerne-byggeri skaber atmosfære eller "rejser" byens miljø. Tværtimod skaber det mere associationer hen imod forstædernes ghettoer og hen imod bymiljøer, hvor det sociale liv er dødt (se blot på højhusmiljøer i USA’s bycentre, hvor der ofte kan være tomt efter arbejdstid).

Hvor er det at kvaliteten ligger i et højhusbyggeri i midtbyen? Det virker ugennemtænkt og som om, at man nu blot ønsker at se hvordan sådan noget kunne se ud i Skive! Der er ikke argumenteret for hvordan et højhus kan skabe et alternativt forbedret socialt og kulturelt miljø i bykernen. Tværtimod indikerer det anonymitet og isoleret massekultur som vi jo oftest tager afstand fra. Lignende planer er jo set før – jeg tænker her på højhusplanerne i Århus for nogle år siden, som heldigvis kuldsejlede på grund af manglende opbakning, fordi man heller ikke her kunne se det placeret harmonisk i det eksisterende byggeri. Højhuse kan placeres harmonisk i et bymiljø, men miljøet skal passe til det. Derfor har modstanden heller ikke noget med jantelov at gøre. Planerne for området -og Skive bykerne i det hele taget - må gerne være ambitiøse og visionære. Men det skal respektere det eksisterende miljø – og de skal være menneskevenlige.

Dertil kommer de "tekniske" problemer, som muligvis vil fremkomme – såsom ændring af vindforhold og lysforhold i området. Sådanne generende ændringer af områdets opholdsvilkår er kun med til at skabe en endnu mindre venlig, fremmed og uharmonisk atmosfære for midtbyen.

Argumenterne imod højhusplanerne kan også begrundes ved at tage udgangspunkt i det historisk-kulturelle miljø, som Skive på trods af store ødelæggelser i 1960’erne og 1970’erne stadig har. Enkelte har i debatten omkring dette projektforslag været inde på, at byen på grund af sin mangel på historiske bygninger har frihed til at indlemme store dominerende bygninger i bykernen. For at sætte det lidt på spidsen, kan man sige til dette, at selvom Skive ikke har bevaret et decideret middelaldermuseumspræg, så kan byens bygninger jo godt findes værd at bevare alligevel! Bykerner behøver ikke at være over 200 år gamle for at de er værd at bevare.

Udover dette handler det også om byens geografiske og "bylandskabsmæssige" profil. I forhold til dette kan man henvise til det læseværdige kommuneatlas, hvor der af sagkyndige gøres meget ud af at beskrive Skives "bykrop" (den bakke, som bykernen ligger på) som en væsentlig kvalitet, der giver byen "som en af de få byer i Danmark en helstøbt og sammenhængende bysilhuet".

Ud fra denne beskrivelse – forslås det i Skive Kommuneatlas – skal man "...underordne nybyggeriet den historiske byprofil.", "..sikre at der sker en bevist arkitektonisk udnyttelse af terrænforholdene ved nybygning i de skrånende middelaldergader.", og derfor skal nybygning og ombygning "..ske ud fra et hensyn til den oprindelige arkitektur. De karakteristiske bygningshøjder og –proportioner skal fastholdes. Der bør anvendes arkitektoniske løsninger og detaljer, der passer til den oprindelige stil.". Terrænforholdene med udsigtsmuligheder til fjorden og den historiske byprofil er altså i sig selv bevaringsværdige, som også Skive Kommuneplan 2000-2012 videre understreger det med reference til kommuneatlasset (s.50).

Jeg går ud fra, at byrådet fik lavet dette atlas for at have en vejledning at gå efter i sine fremtidige projekter i byen. En vigtig pointe i kommuneatlas er, at man tager ved lære af de historiske fejlvurderinger omkring byfornyelse, der tidligere er sket i byen, hvor man har placeret bygninger uden overhovedet at tage hensyn til omgivelserne. At man tager hensyn til byens historiske og landskabelige kvaliteter. Vi kender alle byens særlige placering, der i centrum giver udsigtsmulighederne til fjorden og landskabet, og som i det hele taget giver rum i byen. Det skal vi naturligvis værne om.

Umiddelbart ser det også ud til at Skive Byråd er enige i ovenstående betragtninger. I hvert fald kan man læse i Skives Kommuneplan 2000-2012, at "Ved placering og udformning af ny bebyggelse bør der generelt tages hensyn til allerede eksisterende bygninger og bymiljøer. Det gælder i særlig grad i forhold til bygninger og bymiljøer, der er registreret som bevaringsværdige" (s. 42). Samtidig understreges det som anført ovenfor, at kommuneatlassets vejledning skal følges.

Dermed er der også delvist svaret på et andet spørgsmål i oplægget fra Skive Kommune. Nye bygninger skal udformes så de passer harmonisk ind i det eksisterende bymiljø, både hvad angår højde, materialer og farve. Det betyder ikke at bygningerne skal være identiske med de eksisterende bygninger. Men de skal indgå i en harmonisk helhed – de skal passe ind i rummet. Min begejstring over forslaget af de øvrige nye 3-4 etagers bygningers udseende i højhusprojektskitsen kan derfor også ligge på et lille sted. Bygningerne i området skal som de omgivende bygninger være teglrøde eller harmonisk med det teglrøde – og derfor ikke være teglgule. Gult tegl hører ikke hjemme i Skive bykerne!

Bygningerne skal tillige overvejende udformes med skrånende tag – igen som hovedparten af den omgivende bygninger. Dette skal der naturligvis kunne gøres undtagelser fra, hvis arkitektoniske ideer viser løsninger, som harmonerer godt med skrånede tag. Spændende arkitektoniske udformninger skal der være mulighed for, hvis de kan skabe en balance i området. Men her er det kvaliteten og ikke kvantiteten (volumen), som er det væsentlige!

Bygningerne skal overvejende udformes af tegl, skifer eller granit dog med mulighed for indbyggede elementer af glas og stål.

Bygningshøjden skal nogenlunde holdes på de omgivende bygningers niveau. Der skal tages hensyn til byens profil. Man kunne dog godt forestille sig et projekt, hvor der i mindre grad kunne dispenseres fra de omgivende bygningshøjder – med små elementer op i 4-5 etagers højde for ét centralt byggeri i projektet.

Med hensyn til bygningsstrukturen i området kan ideen om et centralt byggeri med omkringliggende beboelsesbyggeri være en udmærket løsning. Bebyggelses-procenten i området bør hæves til 130 i området dog sådan at bygningshøjderne generelt ikke overstiger 3½ etager, bortset fra Østergade hvor højden bør fastholdes på 2½ etager.

Samtidig skal der også være mulighed for at skabe et "byrum" i området med adgang fra Torvegade, hvorved Torvegade 10a og 10b nok bør fjernes.

Hvad kunne man forestille sig af formål med bygninger i områder? Hvilke funktioner bør de have?

Som det er blevet nævnt i debatten er der ikke meget formål i at etablere ret mange flere handelsejendomme i midtbyen. Behovet med ejendomme til butiksformål er mættet – især efter at Søndercenteret er etableret. Behov for kontorejendomme er også rimelig mættet, og ellers kan de med større fordel etableres andre steder. Måske ville et godt sted dog være ved Danske Banks parkeringsplads ved Torvegade, som anvist på skitsen i folderen. Kontorer og butikker kræver – som det er nævnt i oplægget – også ekstra gode trafikforhold i myldretiden, hvilket der ikke her måske er det bedste sted at etablere.

Derimod kunne man i højere grad forestille sig at udnytte bykernens potentiale som tilholdssted for kulturelle aktiviteter udenfor dagtimerne. Ideen på højhusskitsen med en ny biografsal kunne godt følges op: Der kunne være en vis pointe i at skabe en hel ny biografbygning måske med mulighed for andre kulturelle aktiviteter af lignende karakter. En ny biografbygning, hvor man måske indlemmer nogle af de eksisterende biograffaciliteter, kunne med cafe/internetcafe/medborgerhus-faciliteter eller andre ting være med til at skabe ekstra liv i bykernen – især hvis det samtidig kunne være udformet som smukt arkitektonisk byggeri med en flot bearbejdning af pladsen omkring. Samtidig udnytter man den i forvejen lille afstand til cafe- og værtshusmiljøet i Tinggade og langs Ågade og Sønder Boulevard.

Et sådan projekt ville også skabe behov for parkering og gode trafikale forhold – men dog fordelt bedre på døgnets timer. Til at løse dette bør der skabes bedre forbindelse mellem Sallings Gård og området og ligeledes bør der laves parkeringskælder. Bilerne skal gemmes væk. Rummet i området skal bruges til at skabe luft og atmosfære og ikke til at parkere biler i!

Måske kunne man samtidig overveje at gøre Østergade og "knækket" Østergade/Torvegade bilfri eller delvis bilfri, idet dette område i forvejen er et vanskeligt punkt trafikalt set og samtidig ligger det i forlængelse af det eksisterende gågadenet. Det drejer sig om at få trafikken væk fra de små overbelastede gadesystemer i bykernen. En mulighed kunne også være at opkræve fast parkeringsafgift i udvalgte dele af bykernen for at motivere folk til at parkere eksempelvis ved Søndercenterets parkeringsplads, som muligvis kunne udvides, og som trods alt ligger forholdsvis tæt på bykernen og det konkrete område.

Dette var kommentarerne, forslagene og ideerne til planlægningen af området mellem Torvegade, Gyden, Voldgade og Østergade i Skive. Jeg håber at ovenstående tages med i betragtningerne om området, også ud fra at det er min fornemmelse at højhus-projektet ikke vækker begejstring i store dele af kommunens befolkning. Det er godt at være visionær, men det skal ske med respekt for det eksisterende miljø. Hvor tit har vi ikke set det modsatte gøre sig gældende i byplanlægning. Det handler om livskvalitet og velfærd for generationer forud. Derfor er det vigtigt at tænke sig godt om.

Preben Kjærulff,