Indlæg på Kantmøde ved Radikal Landsmøde 20. sept. 2008 -

Udkantområders problemer/muligheder – udvikling – afvikling

 

Som amstrådsmedlem i Viborg Amts sidste periode deltog jeg i Nordsøkommisionens årlige samling, som forgik i et af de ca 80 regioner (amter) omkring Nordsøen. Nogle steder kunne der fremvises gode eksempler på vilje til udvikling i udkantområder:

-         I Østengland, Norfolk Shire havde den engelske regering bygget  Norwich Universitetshospital med 8-900 studenter.

-         Skotlands whiskydestillerier er ofte i udkantsområder

-          

På studietur til Canada for at se på skaldyrsavl sås et andet godt eksempel på vilje til udvikling i udkantområder:

-         Prins Edvard Island – mindste stat i Canada 150.000 indb.: Uddannelse af dyrlæger med forskning indenfor fx skaldyrsavl/-farme.

 

Ændringer kommer - også til udkantområderne – globaliseringen påvirker erhvervslivet sundhedssystemet er under konstante ændringer, og det fortsætter. Uddannelsessystemet centraliseres og tvinger unge til at flytte.

Erhvervslivet: Danish Crown flytter slagterier fra svineproducerende områder til centralt beliggende områder nær motorveje. Mange følger denne tendens.

                                           

Problemer for udkantområder:

Befolkningstallet falder. Det medfører:

-         En ældre befolkning

-         Lave fødselstal

-         Manglende infrastruktur giver fraflytning af erhvervsvirksomheder – ingen tilflytning

-         Lavt uddannelsesniveau

o       ungeuddannelse - lange og mellemlange uddannelser fra egnen

o       unge kommer ikke tilbage

o       tilbage bliver kortuddannede og ikke uddannede

o       uddannelser må gerne koste mere i udkantområder

-         erhvervsstruktur

o       traditionel løntung industri præger udkantområder (metal, tekstil, møbel og træ, fødevarer….)

o       let at kopiere og fremstille i østlande og Asien (outsourcing)

o       outsourcing – møbel og metalindustrien rykker østpå

-         centralisering

o       De 4 nordvestkommuner i Region Midtjylland har mistet slagterier, sygehuse, fjerkæslagteri, kaserner formindskes, politistationer, domstole, udviklingscenter for møbler og træ flyttes til større byer.

o       Arbejdspladser forsvinder

o       Seminarier er i farezone, fordi uddannelsesstederne skal være store

o       de større byer suger/røver gode institutioner og varehuse til sig - eksempelvis

§         sygehuse

§         uddannelser

§         seminarier, SOSU, universitetsuddannelser (ingeniører), Jyske Ensemble, politiet, domstole. Gymnasier er eneste eksempel på en bevægelse modsatte vej

§         slagterier

§         mejerier

§         handel gennem lovgivning om store varehuse – Bilka/Bauhaus/Kvikly

 

 

-         sundhedsbehandlingen centraliseres

o       specialisering/specialisering – læger udfører samme opgaver det meste af tiden

o       udvikling i behandling - ballonudvidelser/knæ/hofter/fertilitetsbehandlinger….

o       korte indlæggelser – afstande betyder ikke meget for den planlagte behandling

o       sengepladser overflødige

o        

-         ny sygehusstruktur – aldrig en færdig struktur

o        få store med alle/mange behandlingsmuligheder for de svære sygdomme, hvor behandling kan planlægges

o       To store Skejby og Gødstrup i Region Midt – Hvis 3, så Skejby som det store hospital og Viborg og Gødstrup som mellemstore med færre behandlinger og fare for nedlæggelse inden længe, da udviklingen på sundhedsområdet går utrolig hurtigt.

 

Krav fra befolkningen i udkantområderne

-         Tryghed - Krav til den nære sundhedsstruktur fra udkantkommunerne i nordvest: Struer, Lemvig, Holstebro og Skive

 

o       Tryghed er nøgleord for befolkning, når sygdom pludseligt opstår. Over 40.000 underskrifter for at bevare sygehus med akutfunktioner og skadestue i Holstebro.

o       Hvis tid og afstand er uden betydning, hvorfor kører ambulancer så med udrykning.

o       Manglende tillid til ambulanceberedskab – Ambulance i Thyborøn 10 mio årlig

o       Næste gang regionerne skal spare, så bliver det udkant-ambulancen. Hvem vil så bo i udkantkommuner???

o       Akutfunktioner skal være tæt på, da tid betyder meget

o       Sværere at nedlægge en akutfunktion på et sygehus

o       90% af  henvendelserne ordnes af de praktiserende læger -

o       Svært at skaffe læger til udkantområderne

o       Samfundsopgave at skaffe læger og personale til udkantområder – uanset sprog og farve. Ellers forstærkes afvandringen

o       Sundhedshuse skal udvikles – samling af behandlere

 

-         krav til ambulante/akutte funktioner

o       ambulancer/helikopterambulancer med uddannet personale/behandling påbegyndes straks i ambulancen

o       vejledning fra modtagende hospital – ekspertvejledning bedre end et hospital

 

-         infrastruktur

o       I dag bygges motorveje til de tætbefolkede områder. Virksomheder planlægger udvidelser nær motorveje – Udkantkommuner igen tabere

o       jernbanestruktur fra 1880erne – langsom og uhensigtsmæssigt

Forslag:

-         Støtteordninger med midler kan søges til at lave forsøg og udvikling i udkantområderne. (en del er faldet bort eller ændret)

o       Støttemidler: LAC-midler – små (gamle leader-midler)

o       Landbrugsstøtten (landbrugsfonde sværere at få del – skal søges i fællesskab med andre regioner under fx Nordsøkommissionen.

o       Landdistrikspuljer (under velfærdsministeren). Kulturministeren har også få midler at  søge

o       Direktoratet for fødevarer og erhverv har 2 – 3 puljer – også en ungdomspulje.

o       Landdistriktsmidler til områdefornyelser i landsbyerne (Durup til byfornyelse)

o       Private og halvoffentlige fonde: Friluftsrådet, Lokale og Anlægsfond, Velux, Carlsberg-fonden, turisme, Bustrupfond, Real Daniafond, Mærskfond, lokale pengeinstitutters fonde.

o       Husk firmafonde er oprettet for at undgå at betale skat af overskuddet – snydt skat skal på anden måde tilfalde borgerne. Derfor skal fondene ansøges.

 

-         bedre infrastruktur: motorveje, hurtige jernbaneforbindelser, digitale motorveje, road pricing. Kollektiv trafik – busdriften i Region Midt bliver næste år ramt af store besparelser.

 

-         uddannelsesinstitutioner i udkantområder: En uddannelse må gerne koste mere i udkantområder i Østdanmark:

 

-         fødevareindustrier etableres i udkantområder:

o       Gode eksempler er Thise Mejeri

o       Rose Poltry, Vinderup

o       Skaldyrsfarme i Limfjorden – forarbejdning i lokalområdet

o       Hancock og Fur Øl

 

-         Landbohøjskolen ud fra København. Hvorfor skal de unge dyrlægestuderende gå i København, hvor der kun er kanariefugle, slanger, hunde og katte ????

 

-         Ingeniøruddannelser med afdelinger i fx Struer og Skive i tilknytning til fx B&O – Dantherm – Måbjerg Værket og andre udviklingsmindede virksomheder

 

-     Kultur

o       Egnen godt med Holstebro, KCL, Skive og Spøttrup, Vosborg, Sport. Nye

 

-         Natur og turisme

o       mange flotte områder: Vesterhavet, Limfjorden, Heder, Fur m.m.

 

Staten skal være med til at udvikle udkantområderne – til gavn for landet og for udkantområderne.

EU er bevidst om problemer

Folketinget bruger pæne ord om udkantområderne en gang om året, når der er debat herom. Resten af tiden arbejdes der med centralisering og effektivisering uden hensyntagen til andet den øjeblikkelige danske økonomi.

 

Vigtigst af alt er at få eller have en engageret befolkning, som vil tage del i det lokale demokrati/fællesskab

Værdiordene: engagement, ansvar for fællesskabet, arbejdshandsker, visioner for fremtiden, se nye muligheder, skabe trygge og gode kår for børnefamilier, støtte lokale initiativtagere….

 

En befolkning som er parate til at male/lægge fliser/slå græs/selv gøre en forskel..

Gå ind i bestyrelsen for de lokale foreninger

Se alternative muligheder for udvikling:

-         samarbejde med svinebonden for i fællesskab at få udnyttet varme og el fra gyllegassen og fjerne lugten fra eget vasketøj og få energi/varme til rimeligpris.

-         Energipriser betyder meget for den enkelte borger.

En befolkning, som er parate til at skrive ansøgninger

 

En befolkning, som står sammen om

-         lokal fødevareproduktion som fx Fur og Hancock øl, Thise mælk og ost, B&O-tv og radio,

-         lokal indkøb og fx lokale møbler

-         brug af lokale håndværkere

-         ørreder fra lokale dambrug

-         lokal opbakning til sportsklubber (fankultur)

-         opbakning til lokale turistattraktioner: Hjerl Hede, nyt museum i Struer, biografer, teatre,

-          kulturelle arrangementer….

 

Lem 20. sept. 2008

Åge Dahl