Værdikampens bannerfører?

 

 

af Preben Kjærulff

 

6. oktober 2006 i  JP

 

Det er imponerende, at Kristian Thulesen Dahl efter statsministerens åbningstale helt uden at blive rød i hovedet så rosende kan kommentere statsministerens betoning af, at vi befinder os i en vigtig værdikamp med ytringsfrihed osv. Dansk Folkepartis kamp for ytringsfrihed er kvalmende at høre på, når vi samtidig er vidne til hvordan det ene partimedlem efter det andet ekskluderes fra partiet på grund af en for åbenmundet kritik af ledelsen. Lad os da endelig sende alle fjenderne i værdikampen på genopdragelseskursus i Dansk Folkeparti, så skal de jo nok lære ægte danske demokratiske værdier!