For samværets skyld

 

af Just Eiskjær Sørensen

 

16-10-2005

For samværets skyld vil jeg kæmpe for, at der i den nye Skive kommune er kulturelle tilbud i alle hjørner, der skal være plads til både fin - og folkelig kultur, til kulturelle fyrtårne og amatører.

For det Radikale venstre vil kulturens vilkår altid være en vigtig mærkesag, de Radikale vil altid kæmpe for en mangfoldighed af kulturelle tilbud.

Realistiske Visioner:

  • Gode gamle kulturelle traditioner skal vedligeholdes, nye initiativer skal stimuleres og udvikles.

  • Der skal sikres mulighed for friluftsliv, idrætsliv og samlingssteder inden for rimelig afstand.

  • Der skal være steder, hvor børn og unge kan lege og mødes udenfor det etablerede friluftsliv-og idærtsliv. Her skal det i særdeleshed sikres at det er lokalområdets borgere som er hoveddrivkraften.

  • Det Radikale Venstre vil støtte de lokale initiativer og aktiviteter, herunder der særlige fællesskab ved og omkring forsamlingshusene-kulturcentre.

  • God og gedigen folkeoplysning er en nødvendig forudsætning for et velfungerende og udviklende samfund. Folkeoplysningen skal styrkes og udvikles.

  • En god kulturpolitik er den bedste socialpolitik.