Lem, den 7. marts 2004

- billetpris heller ikke kendt

Regeringens strukturkommission  nedkom 9. jan. 2004 med en diger rapport på 1500 sider.

Inden dagen var omme, var alle klar over, at der var fløjtet til afgang for strukturtoget. Resultatet vil blive større kommuner og amter  i større regioner, hvis der fortsat skal være et 3. administrations-led.

Toget kører stort set uden køreplan. Endestation ukendt.

Inden 9. januar 2004 var et andet strukturtog startet med høj hastighed. Erhvervsstrukturen i den vestlige verden med de høje lønninger er under forandring. Virksomheder, som producerer varer, kan ikke konkurrere med varer fremstillet i Østeuropa eller i Østasien, hvor lønningerne udgør få procent af lønningerne i den vestlige verden. Toget kører. Hvor ender sporene?

Regeringen udsendte kort efter sin tiltrædelse en landsplanredegørelse, hvori står, at regeringen vil arbejde for et Danmark i balance, hvilket betyder, at der skal være lige forhold for borgerne over alt i Danmark.

En undersøgelse offentliggjort for kort tid siden forudsiger, at der vil ske en fravandring fra næsten alle områder i Danmark – især landdistrikterne – til de 5 største bysamfund: København, Aarhus, Ålborg, Odense og trekantområdet. Befolkningstallet uden for de 5 byer vil blive formindsket med op til 20%. Årsag hertil er flere bl.a., at arbejdspladserne her er på vareproducerende virksomheder, som flyttes østpå i stort tal. Skal u-landene hjælpes, så er det en god udvikling. Og det skal de. For yderområderne i Danmark er det en katastrofal udvikling på linje med fjernelsen af EU’s landbrugsstøtte

Erhvervsminister Bendt Bendtsen undlod i foråret 2003 at tage fat på balanceproblematikken, som er svær at løse. ”Et Danmark i balance” er smukke men stadigvæk tomme ord. Områderne uden for de 5 store byer har brug for nye arbejdspladser, der ikke er vareproducerende. Det kan være opfindelser, udvikling, design, forskning m.v. Nye arbejdspladser i disse brancher er baseret på høje uddannelser. De unges uddannelser sker i de nævnte 5 store byer, hvor de bliver, for der er de arbejdspladser, som deres uddannelser giver dem adgang til.

Der er god returplads i togene fra de store byer.

Mere end noget andet er erhvervsudviklingen i de truede områder med til at starte en kommunal placeringskamp, hvor det gælder om at få lavet store kommuner med 100.000 indbyggere. Små velfungerende kommuner frygter at  stå alene med en påbegyndt truende erhvervsudvikling forude. Det gælder om at positionere sig – være med, der hvor de største erhvervsudviklingsmuligheder kunne tænkes at være. Tankegangen er, at en stor by har en større  magneteffekt end en kommune med 20 – 30.000 indbyggere.

En egn omkring en købstad vil forsøge at blive så stærk, at den har de bedste muligheder for at beholde og muligvis tiltrække ungdomsuddannelserne som fx gymnasium, handels- og teknisk og social og sundhedsuddannelserne. Institutioner som sygehuse, handicapinstitutioner, politistationer og domstole placeres også i de største byer. Resultatet af dette togt er, at der sker endnu en centralisering af arbejdspladser. Landdistrikterne taber endnu engang arbejdspladser.

Strukturrapporten konkluderer, at den administrationsmæssigt stordriftsfordel forsvinde med kommuner, som har mere end 40-50.000 indbyggere.

Set fra min stol placeret i et truet yderområde i Viborg Amt på grænsen til Ringkøbing Amt er den kommunale strukturtog kørt helt af sporene.

Borgmestrene i de større provinsbyer opfører sig hertuger med stadig trang til at udvide hertugdømmerne med Esrum, Samsø, Ribe, Høng og Camenbert m.fl. uden hensyntagen til, at storkommuner ikke er billige i drift og ikke er i stand til at sætte borgeren i centrum. En kommunalreform skulle fremtidssikre udviklingen og demokratiet med borgeren i centrum. Ingen ved, hvordan det bedst sikres. Men toget kører ….

Danmark uden for de 5 store universitetsbyer har stort behov for uddannelser og forskningsmuligheder og de efterfølgende arbejdspladser

Relevante uddannelser og forskningsmuligheder skal placeres, hvor de naturligt hører til – fx bør landbrugets agronomuddannelser, dyrlæger, skovuddannelser m.m. flyttes fra København, hvor der er langt mellem dyrene og ganske få nyttige planter. Forskning i fiskeri og fiske-/muslingeopdræt bør placeres på den jyske vestkyst eller ved Limfjorden. Kunne man tænke sig gylleforskning placeret i København – nej. Landbrugsforskningen til landbrugsområder. Det er et nødvendigt krav.

Personlig ønsker jeg kommuner med ca. 30.000 indbyggere for at kunne sætte borgeren i centrum, for at sikre det højt besungne danske demokrati, hvor det enkelte individ er engageret i det omgivende samfund. Selvfølgelig også for at sikre en billig offentlig administration

Jeg ønsker 6 – 8 regioner, der som en af de vigtigste opgave skal have ansvar for den regionale erhvervsmæssige udvikling sammen med folketing og regering. I et partnerfælleskab skal de være med til at skabe et Danmark i balance – et Danmark som kan bebos over alt – ikke kun i de 5 største byer.

Sporene skal lægges målrettet.

                                                                                        Åge Dahl

                                                                                        Radikal medlem af

                                                                                        Viborg Amtsråd og Spøttrup Kommune